Skab mening – sammen. For hele organisationen.
Organisationsudvikling
Mening. Handling.
Meningsskabelse er på mange måder essensen af god ledelse. I skaber mening ved at stille de gode spørgsmål, sætte retning, lade medarbejderne vide hvad de kan bidrage med og ved at skabe nye fortællinger.
Vi elsker fortællingerne, mulighederne de giver og de erkendelser de kan åbne for. Vi udfordrer fortællingerne om jer selv og hjælper jer bl.a. med at skabe mening, gennem nye fortællinger og handling.
Vi har været længe nok i ledelsesfaget til at vide, at det ikke er nok at snakke eller teoretisere. Der skal handles og ske forandringer for at I lykkes. Handling bidrager til at skabe mening.
Forandringer af adfærd tager tid og engagement. Derfor hjælper vi med at forankre de erkendelser og indsigter I gør jer.
Analyse
Vi går i dybden for at forstå jeres nuværende organisation eller omgivelser for at afdække de udfordringer I skal håndtere og de fremtidige behov I skal tilgodese. Både kvantitative og kvalitative undersøgelser er en del af vores store værktøjskasse.
Strategiudvikling
Måske har I meget godt styr på omverdenen og jeres udfordringer, men hvilken strategi skal I vælge for at nå målene bedst muligt? Vi vender gerne tingene på hovedet og laver processer, der hurtigt skaber fremdrift.
Facilitering
Skal I gennemføre en kortere eller længere forandringsproces, hvor det er nyttigt med en ekstern facilitator. Når ledelsen selv skal have mulighed for at lytte eller være i dialog, så stiller vi op. Vi har erfaring med processer over flere måneder eller enkeltstående dage, samt som facilitator på processer på Teams.
Rådgivning
Vi har solid erfaring fra det specialiserede socialområde og kan derfor give konkrete råd og vejledning for organisationer indenfor det område. På andre områder giver vi også meget gerne råd, men da mest omkring ledelse, rekruttering og meningsskabelse.
